Ønsker du mere personlig supervision til din genoptræning har du mulighed for at træne sammen med vores erfarne fysioterapeut. Fysioterapeuten vil planlægge træningen, sørge for den rette progression og motivation så du får gjort det, der skal til.
Fysioterapeuten har planlagt alt og står klar med træningsudstyret.
Superviseret genoptræning sikrer, at du får det gjort og trænet rigtigt.
Du har en erfaren fysioterapeut med dig hele vejen for et trygt forløb.
Vi planlægger fleksibelt dine behov for superviseret genoptræning
Et superviseret genoptræningsforløb planlægges så det passer til dit problem, din træningstilstand og træningen skal være realistisk i hverdagen.
Vi vil starte forløbet med en god snak om dit problem og lave relevante fysiske test, der kan danne grundlag for, hvordan vi bedst starter dit genoptræningsforløb.
Derfra vil du træne med vores fysioterapeut, der løbende superviserer din fremgang og tilpasser genoptræningen efter hvordan helingen og styrkelsen af vævet skrider frem.
Gennem hele forløbet har vi fokus på dine mål og du vil få viden til at forebygge fremtidige skader i området.
Genoptræningen kan tilpasses uanset om du selv vil klare det i eget hjem, i dit fitnesscenter eller vil have superviseret træning med vores fysioterapeut. Forløbet kan også designes som en kombination af ovenstående.